Hjælp Stadion med at vinde fjerde sejr i træk i morgen lørdag !

HÅNDBOLD: Vore lokale håndboldherrer fra IF Stadion har fået en flyvende start på årets sæson. Tre kampe – og fuldt udbytte – altså maksimum og en førsteplads i 2. division lige nu. Optimismen ligefrem bobler hos spillerne, og de ser frem til et kanon brag af en kamp i morgen eftermiddag i Bellahøj Hallen, når altid farlige og pt. nr. 3 i rækken – Holte kommer på besøg.

                                             Fotos maj måned og før 121

                                                  Allan Jensen – kom og støt vores drenge ..

– Vi er alle glade for den fine start, vi har fået, siger Stadions formand Allan Jensen til 2700-netavisen, – men vi kan ikke gøre det her alene. Derfor vil jeg opfordre alle håndboldinteresserede til at møde op i Bellahøj Hallen i morgen og være med til at støtte drengene og give Holte en varm velkomst.

Dette er hermed givet videre. Bellahøj Hallen i morgen lørdag kl. 14.30 !!