Kommende aktiviteter i Husum og Husumvold kirker (opdateret) ..

                                                    Høstmarked i Husumvold Kirke
 
Husumvold Kirke:
 
Fredag den 12. august er der andagt kl. 14 og herefter Fredagsmøde: “Matador og Kristendom – 24 fortællinger om vort liv.” Valgmenighedspræst Ronald Risvig forestår andagten og knytter derefter i sit foredrag bånd mellem den folkekære tv-serie og kristendom. Et emne, som Ronald Risvig har forfattet en bog om med samme titel.
 
Tirsdag den 16. august kl. 17 er der atter spaghettigudstjeneste i Husumvold Kirke. Kom til gudstjeneste i børnehøjde ved sognepræst Line Bjørn Hansen med efterfølgende spaghetti og kødsovs. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.
                                             
                                                   husum kirke 1
 
Husum Kirke:
 
Torsdag den 11. august er der morgensang kl. 9 og bagefter kaffe indtil kl. 10. Morgensangen ledes af sognepræst Bettina Birk Jensen. Få en god start på dagen !
 
Tirsdag den 16. august kl. 18.30 inviterer Husum Kirke på pilgrimsvandring i Mosen. Turen er ca. 3 km, og der sluttes af i kirken med en kort gudstjeneste omkring kl. 20. Man er velkommen til gudstjenesten uden at have været med på turen. Efter gudstjenesten vil der være en pilgrimsmenu med brød, ost og et glas vin. Ved sognepræst Bettina birk Jensen.