Kræmmermarked på Bellahøj

belcam

Når man tænker på, at det var lokale pionerer, der i sin tid startede Bellahøj Kræmmermarked op, så er det både godt og trist, at det nu har udviklet sig til, at der kommer hele tre af slagsen hvert år. Det “rigtige” er altid i den første weekend i september, og det er det, vi kan betragte som det lokale. Men nu starter sæsonen altså med det første af de tre. Det ser godt nok ud som om Røde Kors er medarrangør, men sådan forholder det sig altså ikke. Organisationen får et bestemt beløb for at lægge navn til, men har ellers ikke noget med arrangementet at gøre. Sådan er det også med det næste, der følger. Der er det bare Børnehjælpsdagen der på samme præmisser lægger navn til.