Lørdag var en stor dag for Boldklubben Fix

Fix 1Fix mandskab som vandt over Heimdal med 3-1 i showkampen..

Lørdag den 20. januar var en på mange måder stor dag for Boldklubben Fix. Her kunne man nemlig fejre 90 års fødselsdag, og det skete med masser af liv og aktiviteter på den hyggelige bane ved Brønshøj Kirkevej og Mosesvinget.

Det startede med reception kl. 10, og en god times tid efter blev der spillet en kamp mellem Fix – Heimdal sådan mere henlagt til showafdelingen. Heimdal var klubbens første modstander nogensinde, så der var ret meget symbolik i den. Blandt hjemmeholdets spillere som var en god blanding af oldboys og masters spillere, så man blandt andet tidligere træner Patrick Tronborg. 2700-netavisens redaktør var også trukket i trøjen, og de mange tilskuere fik en ganske underholdende kamp at se i en rar og afslappet atmosfære. Fix vandt opgøret 3-1, og kampen afslørede en stadig målfarlig Tronaldo, som trods lidt flere kilo på vægten blev topscorer.

Fix 6

Fix var lige den tand bedre end Culpa og vandt fortjent 1-0 ..

Derefter kom klubbens Serie 2 mandskab på banen i en turneringskamp mod Culpa. Det blev en til tider lidt rodet kamp, men hjemmeholdet var lige akkurat den tand bedre som gjorde, at sejren på 1-0 var fuldt fortjent.

Fix 7

Det stod 0-0 efter første halvleg, men i pausen blev der talt med store ord fra træneren, og det gav resultat kort ind i de sidste 45 minutter, hvor Fix bragte sig foran 1-0, som holdt kampen ud.

Fix 4                 Fix 2

Fix 3

Rundt om på anlægget var der aktiviteter – ikke mindst mellem børn og forældre.

Alt i alt en stor dag for den lille, store klub. Fra 2700-netavisen skal lyde et stort TILLYKKE med de 90 år  !!