Maleriudstilling på Husum bibliotek

 

ZebraiNyboder

Februar måneds udstiller på Husum Bibliotek er Allan Meinhardt, lokal maler og musiker, som viser nogle af sine oliemalerier fra 2013.

Hans motiver er vidt forskellige, alt lige fra landskaber til rustpletter, fra solnedgange til sønderskudte gader og vilde dyr på afveje.

Allan mener, at det vigtigste er, at billederne taler til os, fortæller en historie, får os til at smile lidt. Måske kan de endda skabe lidt lys midt i februar…

Udstillingen kan ses i arrangementslokalet på 2. sal fra 3. februar og måneden ud.