Man hyggede sig i Cirkus Arena

 

IMG_0958

Premieren tirsdag aften i Cirkus Arena på årets nye forestilling var en hyggelig oplevelse. Ikke et eneste af forestillingens mange numre var kedelige. Alle artister var knusende dygtige, og det hele smeltede sammen som en stor og dejlig familiehygge, hvor både børn og voksne kunne sidde og fryde sig over det de så. Cirkus Arena kører forestillingen til og med 12. april, så der er god tid til at tage på Bellahøj og se cirkus, når det er bedst. Der var elefanter, hunde og heste – og klovnene gjorde sit til, at publikum morede sig. Specielt lagde vi mærke til indslaget med nogle af børnene blandt publikum. det var både smart og sjovt fundet på at tage dem i manegen og lade dem deltage. Alt i alt kan Benny Berdino fryde sig. Det var rart og behageligt, det han præsenterede.