Mandags fodbold og lektiehjælp hos Lektiecafeen Uglen

Ugleskilt scannet juli 2013 (3) 

 

I Lektiecaféen Uglen hjælper man gratis børn, unge og voksne med lektier i dansk, matematik, engelsk og alle de andre fag i folkeskolen. Og som noget helt nyt, vil en af de frivillige også spille fodbold med børnene og kombinere det med lektierne. 

De frivillige har alle aflagt børneattest. Lektiehjælperne er dygtige, søde og hjælpsomme. Der er naturligvis computere og printer. Alle er meget velkomne og der er te/kaffe og frugt. Også bare til et besøg, så man kan se, hvordan Lektiecaféen fungerer.  

Man har åben mandag og torsdag fra Kl. 16-18. Adressen er: Energicenter Voldparken (tidligere Voldparken Skole), 2. sal lok. 204, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj. Der er gratis parkering, bus 2A og 132 har stoppested ved Energicenter Voldparken.