Martsudstilling på Husum Bibliotek: Havebænke og husbåde

 Niels Jørgen Jensen udstiller i marts måned på Husum Bibliotek.

Malerierne er i glade farver og med et naivistisk præg. De forestiller havebænke og husbåde malet i forskellige stilarter. Hvert billede er forsynet med en lille oplysende note om stilart, så det er også en udstilling, man kan blive klogere af! Niels Jørgen fortæller selv, at han lader sig inspirere af forskellige kunstnere, hvis malerier han har set rundt omkring på verdens store museer, og hvis stilart han forsøger at ramme.

Man kan få et indtryk af udstillingen på Niels Jørgen Jensens hjemmeside www.nielsj-malerier.dk.

Udstillingen kan ses hverdage på 2.sal kl. 12-18 og lørdage 10-14. Dog er den lukket d. 2/3, d. 6/3 og d. 20/3 pga. andre arrangementer.