Mere end 4.000 læser om Husums bedrifter i 2700-netavisen på 30 timer !

Opdateret søndag aften kl. 22.30:

Husum Boldklubs enorme succes smitter af på 2700netavisen. Den ene rekord bliver banket ned efter den anden. Vores referat af lørdagens topopgør i Husumparken er på 30 timer blevet læst af mere end 4.000 personer, som har været inde og studere Brønshøjs mest aktive medie. Det tillader vi os at være super stolte af. Vi håber, den lille/store klub i Husumparken kan fortsætte succesen. For det er ikke helt nemt at være så suveræne, som de blå/hvide har været i dette efterår. Samtlige klubber i Serie 1 har nu kun et mål, nemlig at være de første, som får ram på førerholdet. Der er endnu to kampe tilbage, og de er begge svære opgaver. Spændende om træner Martin Krøger og hans spillere kan holde stimen og presset. Vi kan under alle omstændigheder love at følge drengene hele vejen !