Mere ungt på kontrakt i Brønshøj

BB har lavet aftaler med de unge spillere Jabar Sharza og Frederik Lorenzen.

– Det er to fine unge spillere med fremtid i, siger sportschef Thomas Ibsen. – Jabars kvaliteter kender vi allerede godt, mens Frederik kommer til med noget gejst og arbejdsomhed. De skal bare gå til den og presse de mere rutinerede og erfarne spillere i truppen og samtidig blive ved at udvikle sig.

19-årige Frederik Lorenzen har senest spillet for Avarta, mens Jabar Sharza på 21 år kom til klubben fra GVI i vinters og har fået to kampe for divisionsholdet i foråret.

Frederik Lorenzen     Jabar Sharza

Frederik Lorenzen                                                     Jabar Sharza

– Jabar er en spiller, som vi skal være med til at udvikle, så han kan iscenesætte sig selv og sine medspillere for at skabe chancer. Og så har vi fået Frederik, der kommer fra et godt udviklingsmiljø i B93 og arbejder godt på midten, tilføjer cheftræner Jesper Hansen.

Jabar Sharza spiller i trøjenummer 19, mens Frederik Lorenzen får trøje nummer 21.