Når "de gamle mænd" spiller fodbold

mappe 28. oktober 2013 057Hele det stærke Super Grand Old Masters hold i nye dragter

 

Udtrykket “Super Grand Old Masters” står for en københavnsk fodboldturnering, som består af spillere over 65 – altså spillere i folkepensionistalderen. Den danner et så fremragende eksempel, at andre lande burde tage ved lære og indføre samme type turnering, hvis de altså ikke allerede har gjort det.

I Brønshøj Boldklub har man et hold i “SGOM”-rækken, og de spiller kampe hver torsdag kl. 11.00 i sæsonen både ude og hjemme. Alle hold i denne turnering har indgået den aftale, at man spiser hos hinanden, når formiddagskampen er overstået. Det var i første omgang tænkt som et eksperiment, men er gået hen og blevet en dundrende succes. På banen kæmper man – i klublokalerne hygger man. Sidste år vandt Brønshøj faktisk turneringen, mens de efter halvsæsonen i dette efterår ligger blandt de bedste.

Kamp nr. 1050
Når man er oppe i disse høje årgange, oplever man så også nogle utrolige kamp antal. 2700-netavisen var f.eks. på banen i Tingbjerg, da Brønshøjs rekordholder Erik Asker Hansen spillede sin kamp nr. 1050 for de sort/gule. Det har ingen gjort før ham.

Ved samme lejlighed indviede Super Grand Old Masters splinternye spilledragter sponsoreret af Sportigan Brønshøj.

Det vil altid være en god og sjov oplevelse, at opleve de gamle drenge i disse torsdagskampe. Turneringen holder pause nu, men til foråret er man på igen – og altid kl. 11.00 torsdag formiddag. Tjek evt. DBU’s hjemmeside under Super Grand Old Masters.
                                                                                                                                      -ny

 

kkllkl

Erik Asker Hansen – rekordholder i Brønshøj med 1050 kampe