Nej, nej - hvad sker der dog ? - Stadion tabte på Amager

images

HÅNDBOLD: Nu har armene været i vejret næsten hele foråret, og så går vore lokale håndbolddrenge fra Stadion hen og taber 23-22 til Amager SK i Sundbyøster Hallen. Hvad sker der dog ? Det var den første direkte negative overraskelse fra den kant i 2014 !

Men tallene lyver desværre ikke, og for træner Thomas Schou må det være dobbelt ærgerligt, eftersom han kom fra netop Amager HK før sæsonstarten. Ærgerligt for Stadion som ellers har spillet en lang række gode kampe i år. Man fornemmede, at holdet endelig var begyndt at køre. Men på Amager mod et af bundholdene, snublede de gule altså. Vi skal dog næppe begynde at få panderynker, for Brønshøj mandskabet ligger forholdsvis sikkert placeret i midten af rækken.

Næste modstander er lørdag den 29. marts i Bellahøj Hallen mod Team Sydhavsøerne 2. Her fløjtes op kl. 14.30.