Rytterskolen efterlyser materiale om 1. verdenskrig

 

– Hjælp os med at fortælle din historie. Har du billeder, postkort, breve, dagbøger eller andre effekter fra din familie, som relaterer sig til 1. verdenskrig? Sådan lyder opfordringen fra Rytterskolen til alle netavisens læsere.

 

Udstillingshuset Rytterskolen efterlyser i øjeblikket materiale ind til en udstilling om 1. verdenskrig i Rytterskolen på Brønshøj Torv. Materiale som kan være med til at give et lokalt perspektiv på krigen og et indblik i, hvordan man oplevede tiden her i bydelen.

 

Har du billeder, postkort, breve, dagbøger eller andre effekter fra din familie, som relaterer sig til 1. verdenskrig? Så vil vi meget gerne have din fortælling med. Du kan enten scanne din effekt ind og sende den i en mail til rytterskolen@kff.kk.dk eller komme forbi Rytterskolen, Brønshøjvej 1 ved Brønshøj Torv, tirsdag den 27. maj fra 9-13 eller onsdag den 28. maj fra 13-17. Der er allerede blevet indleveret et tip om, hvor der efter sigende skulle have boet en ægte gullasch-baron i Brønshøj. Har du andre gode historier, som burde komme med? Så glæder vi os til at høre fra dig.

 

Foto: Ukendt dansk soldat med gasmaske. Kreditering: Dan Obling.