Så ruller bolden igen på Tingbjerg Ground

13734878_1060985710616060_1127078145371064408_o

Brønshøj spillede tirsdag aften første træningskamp efter sommerferien, og det blev 0-0 mod Vanløse. En del tilskuere havde fundet vej ud til Tingbjerg. Træningskampen var en del af en miniturnering, hvor Frem og Hvidovre også deltager.

tekst: Christian Haslund

Foto: Christian Haslund og Thomas Løser

Brønshøj havde bolden mest og skabte de fleste chancer, men det blev alligevel Vanløse, der sikrede sig en finaleplads, da de vandt 3-1 efter straffespark.

Truppen til dagens kamp bestod af en blanding af førsteholdsspillere samt en række prøvespillere, der alle var blevet kørt hårdt i træningsdagene op til kampen.

Kampen var kun fire minutter gammel, da Brønshøj havde første chance, men Oskar Tranberg måtte se sit frispark gå forbi mål.

Brønshøj fortsatte med at dominere kampen, men det var så som så med chancerne. Efter et kvarters spil begyndte Vanløse at vise lidt tænder. Blandt andet opstod der én friløber til gæsterne, men Brønshøj-keeperen kom godt ud af sit mål og fik blokeret.

Hvepsene overtog igen spillet, og fik også skabt nogle gode muligheder. Patrick Naundrup var tæt på efter 26 minutter, da han fik sendt bolden over en fremadstormende Vanløse-målmand, men en Vanløse-spiller kom tilbage og fik reddet på stregen.

Bortset fra et enkelt skud skete der ikke mere i 1. halvleg, som sluttede 0-0.

2. halvleg startede med et farligt frisparksforsøg til hvepsene, hvor målmanden spillede på det sikre og slog bolden over mål.

13767177_1060986067282691_170395283584957294_o

Brønshøj forsætte med at presse på, men ligesom i 1. halvleg var det ikke chancer, der var allerflest af. Bedste mulighed i 2. halvleg til BB tilfaldt nyindkøbet Sian Hansen, som huggede til bolden med venstrebenet. Kun en fremragende redning af Vanløse-målmanden forhindrede en hvepseføring.

Med et kvarter tilbage opstod kampens finurlige detalje, da Jonas Skovengaard forsøgte sig udefra, men dommer Jesper Løwe Press var ikke hurtig nok til at komme væk, og bolden ramte ham i ryggen og ændrede retning. Men gik dog stadig forbi mål.

Efter 78 minutter kom Vanløse frem til deres største chance i kampen, da de kom igennem i venstre side. Men i to omgange lykkedes det ikke gæsterne at få bolden i mål, og den endte til sidst endte i Johan Gårdsvoll favn.

Begge hold havde et par løse skud i kampens sidste ti minutter, men det hele sluttede målløst. Da der skulle findes en vinder til lørdagens finale, blev det hele afgjort efter en straffesparkskonkurrence, hvor hvert hold havde tre spark.

Vanløse startede med at sparke og endte med at score på alle tre. Brønshøj brændte et enkelt, og der var ingen grund til at tage det sidste straffespark, da det stod klart at Vanløse ikke kunne indhentes.

Det sluttede derfor med en 3-1 sejr efter straffespark til Vanløse.

                                                13726586_1060985637282734_5533405999694258014_n

En god gammel kending var blandt tilskuerne, den tidligere bomber Patrick Tronborg, som her får en snak med træner Jesper Hansen, mens Jamil Fearrington er på vej til kampen.

På trods af straffenederlaget var cheftræner Jesper Hansen alligevel tilfreds efter kampen, hvor han og sportschef Thomas Ibsen fik set, hvad spillerne kunne samt fik set prøvespillerne an.

Næste kamp er på lørdag den 23. juli kl. 13, når Brønshøj møder Frem i kampen om 3. pladsen i miniturneringen i Tingbjerg idrætspark. Der vil være gratis adgang til kampen.

Brønshøj – Vanløse 0-0 (0-0)

Dommer: Jesper Løwe Press