September måneds udstiller på Husum Bibliotek

Camilla Troelsø Guldager, der er født i 1973 i Aalborg, udstiller i september måned på Husum Bibliotek på 2.sal.

Hun har siden 2010 udstillet mange forskellige steder bl.a. på den censurerede udstilling i Aalborg kultur- og kongrescenter 2011 og senest i Kulturhuset Pilegården.

Camilla arbejder med stærke, klare farver og ofte med motiver af dyr. Stilen er abstrakt tit med indslag af realisme og humor eller en ironisk kommentar til livet og hverdagen.

Billederne kan ses fra den 2.september og måneden ud hverdage kl. 12-18 og lørdage kl. 11-14.