Sidste nyt fra Husum Kirke

Spirekoret - Foto af Espen Bock
Høstgudstjeneste i Husum Kirke
Søndag den 14. september kl. 10.30. medvirker Husum og Husumvold Kirkers Spirekor ved familiegudstjenesten i Husum Kirke, hvor kirken er festligt pyntet med høstens frugter og blomster. Gudstjenesten er ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen, og bagefter er der høstfrokost. Det koster 25 kr. at spise med for voksne, for børn under 18 år er det gratis. (Foto: Espen Bock)
 
Morgensang i Husum Kirke
Hver torsdag morgen i Husum Kirke kan man begynde dagen med sang. Kl. 9.00 mødes man omkring kirkens flygel og synger salmer og sange. Der kan også være oplæsning af en bibeltekst, et stykke lyrik, en bøn, velsignelsen mv.  Morgensangen ledes af en af kirkens præster og bagefter serveres der kaffe indtil kl. 10.