Stadion fortsætter den fantastiske stime - 10 sejr i træk ..
HÅNDBOLD: Eventyret fortsætter. Vor lokale håndboldherrer fortsætter ufortrødent sejsmarchen og vandt søndag den 10. sejr i ligeså mange kampe i årets turnering. Udekampen i det sydsjællandske mod Næstved/Herlufsholm blev vundet med 22-19 efter 13-13 ved pausen, og dermed hænger Stadion fortsat på i en suveræn top, som også tæller FIF, der ude vandt over Føroyar med 30-24. De to hold fører med hele otte point foran nr. 3 – det er altså fire sejre foran !!
Foto: Torben Nielsen
Jamen hvad kan man efterhånden bruge af superlativer overfor denne utrolige start på sæsonen i 2. division ? Og ikke nok med de 10 sejre i rækken, Stadion vandt også midtuge pokalkampen over Hvidovre på udebane med hele 27-16, og vi skal altså ikke glemme, at Hvidovre trods alt også ligger i 2. division ligesom Stadion.
Nu venter to hjemmekampe i træk for Stadion – efterårets to sidste. På lørdag kommer Køge Håndbold på besøg i Bellahøjhallen kl. 14.30, og kan Stadion vinde den – og FIF samtidigt vinder over TMS Ringsted2, så bliver årets sidste kamp et sandt super brag mellem to hold med maksimumpoint. Bellahøjhallen bør fyldes til sidste plads, selvom man nærmest burde flytte kampen til en endnu større hal.
I det år hvor Stadion fylder 110 – har divisionsholdet skrevet historie. Lad os håbe, den kan skrives til ende med en oprykning som resultat.
Hvor er det flot gået drenge. Vi følger jeg med både interesse og begejstring !!