Stærk dansk hillbilly-country og blues fortolker til Brønshøj

Den nystiftede lokale musikforening Copenhagen Blues & roots præsenterer den 18. april kl. 19.00 koncert med en af Danmarks stærkeste fortolkere af amerikansk hillbilly-country og blues. J. Tex & Frank underholder i Kulturhuset Pilegården.

j_tex_presse_pilegaarden2

J.Tex har spillet rootsmusik og americana på højeste plan i mange år og er elsket af et trofast publikum, som værdsætter de fine originale sange og fremragende liveoptræden. Frank Borgaard Jensen har været med helt fra starten og sørger for et optimalt sammenspil, der er en nydelse at lægge øre til.

Singer/songwriter J. Tex. er født i Detroit i Michigan, men opvokset i Danmark. Han har spillet instrumenter siden han var 6 år gammel og fortjener om nogen titlen urban cowboy. Da han var i 20’erne rejste han tilbage til USA for at granske sine musikalske rødder. Han startede i Nashville og rejste rundt på sydstaternes støvede veje med en guitar i hånden og indsamlede noget af den inspiration, der den dag i dag præger det musikalske udtryk. Til koncerten i Pilegården kan man høre ham på vokal, guitar, banjo og violin, mens Frank Borgaard spiller kontrabas, vokal og banjo.

Er man allerede er fan, så ved man, hvad der venter, og hvis ikke man allerede har oplevet de to herrer live, så bør man ikke snyde sig selv for en autentisk musikoplevelse.

Billetter koster 80 kr. og 150 kr. inkl. spisning fra kl. 18, og de kan købes på www.pilegaarden.kk.dk.