Steen Ankerdal er død

steen-ankerdal

Steen Ankerdal i sine velmagtsdage, som vi tit mødte ham – på fodboldbanen og her med en sæk bolde over skulderen ..

Dette triste budskab bredte sig onsdag som ringene i vandet. En kær kollega og kammerat er gået bort efter flere års kamp mod kræften. Steen Ankerdal var fra lokalområdet, og hans kærlighed til bydelene i Brønshøj og Husum fornægtede sig aldrig. Han fulgte med stor interesse de lokale fodboldklubber og kunne blandt andet ses til alle Brønshøjs hjemmekampe, hvor han også havde kameraet med. Alle kunne li’ hans venlige væsen, og han havde som regel altid et smil og en rask bemærkning på hånden, når man mødte ham.

Selve hans karriere står så pænt beskrevet i foreningen Danske Sportsjournalisters meddelelse, som vi tillader os at bringe i sin fulde ordlyd.

Steen Ankerdal er død

Danske Sportsjournalisters æresmedlem Steen Ankerdal er død. Han blev 66 år.

Steen Ankerdal, født 3. januar 1948, har været medlem af DS siden 1978.
Han kom i bestyrelsen i 1985 og var formand fra 1996 til 1999, næstformand fra 1999 til 2003 og formand fra 2003 til 2011.
Han blev uddannet lærer fra Blaagaards Seminarium i 1970 og begyndte sin journalistiske karriere året forinden på Kristelig Dagblad, hvor han arbejdede til 1978.
Sideløbende arbejdede han som lærer i Hvidovre.
Fra 1978 helligede han sig journalistikken på fuld tid og blev ansat på Ritzau, hvor han arbejdede til 1979.
Fra 1979 til 1986 arbejdede Steen Ankerdal på Berlingske Tidende.
I 1986-87 var han på Billed-Bladet.
I 1987-88 arbejdede han på Det Fri Aktuelt.
I 1988 kom han til det nystartede TV2 som sportsreporter.
I 1994 blev han sportschef på Ekstra Bladet, og i 1998 skiftede han til et tilsvarende job på Berlingske Tidende.
Siden 2000 har han haft skiftende job, dels som free lance, som morgenvagt på tv og på lokalaviser.

Æret være hans minde.

oooooooooooooooooooo

Sekretær i Danske Sportsjournalister Tommy Poulsen, skriver på foreningens hjemmeside denne nekrolog:

Vi har mistet en af vore største personligheder og en rigtig god kammerat.
Steen Ankerdal døde på Riget tirsdag den 12. august efter lang tids kamp mod en kræftsygdom.

Steen Ankerdal kæmpede tappert mod sygdommen.
Som han sagde en aften i Parken:
– Det kan godt være, jeg dør af det her, men jeg har det sgu godt.
Sådan var Steen.
Han var glad og positiv. 
En stor begejstret dreng med et stort engagement og en mand med meninger. Han var skøn at diskutere med, og han havde en gennemslagskraft, der satte tingene på plads, når der var uenighed om stort eller småt.
Sådan blev det.
Selv når han var mærket af kræften, havde han kræfter til at vise sit sande humør. 
Han havde et humør, der smittede.

Steens største problem var klokken og kalenderen. Han kunne være endog meget vanskelig at få artikler fra til medlemsbladet i tide, og det gav ham også problemer med deadline i det daglige, men uanset hvor meget vi drillede ham med denne brist hos en stor skribent, havde han kun et smil til overs, og man kunne aldrig blive rigtig gal på ham, for han havde sin egen charmerende facon at klare det på.

Steen var en stor arbejdskraft for Danske Sportsjournalister. Utrætteligt kæmpede han for de mål, vi satte os, og han var en tapper bannerfører midt i sin sygdom.
Han skrev en del bøger, som solgte fint, og han optrådte på toppen af to af vore største dagblade som lederskribent med skarpe holdninger, ikke mindst i kampen mod doping.

Steen var KFUM’er, og det prægede ham på en god måde. Han var sportens mand, og vi har da også set ham tumle rundt på journalistlandsholdet som en habil spiller. Desuden tog han en tørn som træner og var bl.a. træner for KBU’s talentfulde juniorhold med en spiller ved navn Frank Arnesen på holdet.

Jeg vil savne ham, især til kampene i Parken, hvor vi altid sad sammen og udvekslede erfaringer om foreningen og sporten i almindelighed. Han var en god kammerat, og jeg er taknemmelig for, at han i 1997 spurgte, om jeg ikke ville være med i bestyrelsesarbejdet i DS. Det har givet gode minder om mange store personligheder, ikke mindst om Steen Ankerdal.

Æret være hans minde.

Tommy Poulsen