Tillykke Christian med titlen som Årets Supporter i BB

11058716_10206961624698557_8606652745811983230_nHer får Christian Haslund overrakt diplom og gaver af formanden for Hvepsene Support, Steen Jørgensen.

Det kunne faktisk ikke være et bedre valg. Christian Haslund er af Hvepse Supporterne blevet kåret som Årets Supporter i Brønshøj Boldklub. På 2700-netavisen fryder det os ekstra meget, da Christian jo er fast tilknyttet sportsredaktionen.

Hver eneste gang BB er på banen, om det er i Hjørring, Skive eller et andet sted i landet, så kan vi være helt sikre på, at Årets supporter er at finde blandt tilskuerne. Med sig har han sin traditionelle “påklædning” – blok, kuglepen og fotoapparat. Også på Tingbjerg Ground er han fast inventar, og skal der bruges flere billeder, end han selv får taget, så er der forstærkning at hente hos fader Henrik og så naturligvis Thomas Løser. Det er et skoleeksempel på godt og solidt samarbejde helt og holdent i BB’s ånd.

Tillykke med titlen, Christian, den har du fortjent !