Toyota starter produktionen af ny AYGO

MOTOR: Nedtællingen til introduktionen af den nye Toyota AYGO er for alvor inde i den sidste fase. Således har den nye AYGO netop indtaget samlebåndet på bilfabrikken i Kolin i Tjekkiet her få uger før introduktionen i Danmark.

AYGO-lineoff_low
Med et opsigtsvækkende design, en hidtil uset højde af materialekvalitet i kabinen,
et banebrydende multimediesystem samt muligheden for let at sætte sit helt eget
personlige præg på bilens design både udvendig og indvendig er der med den nye
Toyota AYGO lagt op til en bil, der på alle måder skiller sig ud fra mængden.

Stoltheden lyste da også ud af den øverste chef for Toyota i Europa, Didier Leroy,
da han på bilfabrikken TPCA i Kolin i Tjekkiet overværede, at de første færdige
modeller af anden generation af Toyota AYGO kørte af samlebåndet. Der er
investeret over 1,6 milliarder kroner i fabrikken i forbindelse med introduktionen af
den nye AYGO.

I begyndelsen af produktionen af den nye AYGO ruller omkring 300 biler af
samlebåndet hver dag svarende til en ny bil for hver 55 sekunder. Allerede efter en
uge bliver produktionen øget til over 700 biler om dagen, og i løbet af juni når
produktionen over 1.000 nye biler hver eneste dag.

700 nye stillinger på fabrikken
Det er planen, at TPCA-fabrikken i Tjekkiet skal producere over 80.000 nye
AYGO’er om året i 2015. For at imødekomme den omfattende bilproduktion har det
været nødvendigt at oprette 700 nye stillinger på bilfabrikken i Tjekkiet.

Den nye AYGO bliver introduceret i Danmark her i juni, men man kan allerede nu
forhåndsreservere den opsigtsvækkende AYGO, hvis man ønsker at være blandt
de allerførste i Danmark til at få bilen leveret.