Trappen til det evige liv ?

trappe2
 Arkiv

Sidste år amputerede man gangbroen, som går over skinnerne ved Husum Station et par hundrede meter ude af perronen fra hovednedgangen. Man beholdt dog trappen, som siden har stået indbydende og måske fristende for sarte sjæle, som kunne være træt af livet. Der løber jo skinner på begge sider. Det virker i hvert fald totalt umotiveret, at den høje trappe bare står og glaner for sig selv. Og der er ingen tegn i måne og stjerner på, at man er i gang med at skabe en ny bro, selvom fundamenterne stadig står som rester af Berlinmuren. Det generer mange, at man bare flåede gangbroen ned, når man nu ikke havde en erstatning. Men på stien som førte hen til broen, har man dog formået at placere et skilt og et hegn, hvis man nu ikke skulle have opdaget, at broen er fjernet. Som billederne viser, ser det temmelig løjerligt ud. Hvad med at komme i gang, DSB !

 trappe1

 trappe3