Trist facit for Freja - ingen point efter syv kampe

HÅNDBOLD: Man skal nok år tilbage for at finde en svagere start end den, Freja har fået i år. Efter de syv første kampe ligger de lokale piger placeret på sidstepladsen med nul point ! Holdet har en målscore på 121-211, hvilket indikerer, at der er scoret over 30 mål mod dem i gennemsnit.

I weekenden tabte Freja hjemme i Bellahøjhallen med 21-29 til Ydun, og der er ikke megen opmuntring at hente fra den kamp.

Næste opgave bliver på søndag den 1. december, hvor Slagelse Damehåndbold kommer på besøg i Bellahøjhallen. Kampen starter kl. 12.00. Netop den dag har de håndboldglade mulighed for at se Brønshøjs to bedste håndboldklubber i aktion på hjemmebane, eftersom Stadion spiller kl. 14.30 mod Amager HK.