Varm julestemning på Rådhuspladsen - fem måneder før juleaften

 

! JULEMÆNDENES VERDENSKONGRES BAKKEN mm 21 07 2014 FOTO HASSE FERROLD 1

Julemænd og nisser på Rådhuspladsen i 25-30 graders varme – festligt så det ud .. (Foto: Hasse Ferrold)

Hvert år afholdes Julemændenes Verdenskongres på Bakken, og i år er ingen undtagelse. Som man ser på billedet, var der vaskeægte julestemning på Rådhuspladsen i København, som julemændene indtog i 25-30 graders varme. 2700-netavisen var med, og  der skal ikke herske tvivl om, at det var en hed omgang at komme igennem. Byens børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev tog imod i prikket sommerkjole, mens turister fra nær og fjern med rette undrede sig over dette for dem usædvanlige optog. 

Hver sommer indtages Bakken af julemænd fra hele verden, der samles for at sprede den glade julestemning, have det sjovt og dyrke det sociale fællesskab blandt ligesindede.

Det begyndte som en pudsig ide hos den legendariske professor Tribini – i dag er det en ægte verdensbegivenhed. I mere end 50 år er julemænd fra hele verden hvert år i juli kommet til Bakken for at afholde deres årlige ”Julemændenes Verdenskongres”.

Julemændenes Verdenskongres har fundet sted på Bakken siden 1957 – og det slutter i dag onsdag efter tre hektiske dage. I morgen torsdag er der så præcis fem måneder til juleaften. Utroligt som tiden flyver afsted, ikke ?