ANNONCE: Opstart 15. august af Rockus Choir - nyt kor i Pilegården

Fra onsdag den 15. august kl. 19-21 starter Brønshøjs nye ugentlige kor Rockus Choir, hvor alle uanset sangerfaring kan prøve at synge rock og pop i et kor med god energi.

Rockus Choir er åbent for alle, der kan lide at synge rock og pop, og for dig som gerne vil lære at synge bare dét bedre til at føle dig godt tilpas, når du synger sammen med andre – og så foregår det i et totalt uhøjtideligt forum.

Alle kan deltage, det kræver hverken at du kan læse noder eller korerfaring! Vores musikuddannede og yderst kompetente korledere kommer til at lave en fælles opvarmning og i løbet af de to timer guide jer igennem en hel sang med flerstemmigt kor. Det bliver en fest uden lige!

Det eneste du behøver er: lyst til at synge, lyst til at møde nye mennesker og lyst til en inspirerende oplevelse. Og så måske en flaske vand!

I Rockus trækker vi alle hinanden frem til at skabe fantastisk lyd sammen. Vi hygger os med hinanden og ler sammen. Det er utroligt energigivende og inspirerende og så lyder det supergodt!

Rockus starter en helt ny kortradition, hvor kor flere steder i byen har samme repertoire. Det giver mulighed for at øve og synge sammen i sit lokale kor og samtidig mulighed for at deltage i korarrangementer med rigtigt mange deltagere og få oplevelsen af at skabe virkelig stor lyd sammen.

Rockus har lige nu to kor på Amager og til august starter der kor op i Brønshøj og Vanløse. Kom og vær med til at skyde dit lokale Rockus Choir i gang ….

Kulturhuset Pilegården

Opstart onsdag den 15. august

Herefter hver onsdag kl. 19:00-21:00

www.rockus.dk

www.facebook.com/RockusChoir