Bo Schiøler i Pilegården - Fra kattejammerrock til sange om den 3. alder

Den legendariske LP med Kattejammerrock har allerede haft 40-års jubilæum og i dag er musikindpiskeren fra Vesterbros Ungdomsgård, Bo Schiøler, klar med sit nye album SÅDAN’SK til det voksne publikum. Søndag d. 27. september kl. 14 er der søndagskoncert og frokost i Pilegården.

Efter hele 44 år i Vesterbro Ungdomsgård og ikke færre end 32 udgivelser, udlandsrejser og utallige koncerter med børn og unge er 72-årige Bo Schiøler nu klar med tankevækkende sange om verden, alder og aldring leveret i øjenhøjde, herunder lidt ældrebyrde-blues-sange fra den 3. alder. Ved koncerterne kæder Schiøler sangene sammen med historier og anekdoter fra sine mange år som altmuligmand på kulturens margarinefabrik.

Stilmæssigt når Schiøler og hans band Skavankerne både omkring lidt afdæmpet rock, jazz, blues, singer-songwriter og blide ballader.

Bo Schiøler er blevet tildelt en lang række priser og hædersbevisninger for sit kunstneriske virke. Bl.a. blev han i 2006 udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Koncertbilletter koster 100 kr. og der er mulighed for at tilkøbe et søndagsbord i Café Pilen kl. 12.30-13.30 til 100 kr.

Koncerten er arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Nord-Vest Fonden.

Og her bringer vi programmet for Music House i efteråret:

Music House Brønshøj
Efterår 2020:

 Tor. 01. okt. kl. 20

Sahra da Silva Blues Quartet

 Søn. 04. okt. kl. 14 (+søndagsbord)

Maja Kvist og Klaus Baba feat. Jørgen Lang

 Man. 05. okt. kl. 20

Juke Jones (US)

 Ons. 07. okt. kl. 20

3-Two-Play

 Tir. 27. okt. kl. 20

Stig Møller Trio

 Man. 09. nov. kl. 20

Big Creek Slim, Peter Nande & Mik Schack

 Tor. 26. nov. kl. 20

Paul & Peter Banks, HP Lange & Niels Bonefass

 Søn. 06. dec. kl. 14(+ julefrokostbuffet)

Benny Holst Trio (UDSOLGT)

 Støttet af Brønshøj-Husum Lokaludvalg