Var containerbrand i nat på Hustoftevej påsat ?

Natten til tirsdag opstod der brand i en container på Hustoftevej. Ved 4-tiden lød et par høje knald og så væltede flammerne op af containeren, som stod parkeret på vejen. Indenfor godt 10-15 minutter dukkede brandvæsenet op – og hensynsfuldt nok uden larmende sirener. De gik straks i gang med slukningen, og efter en halv times tid var selve branden grundigt slukket. Naturligvis var også politiet til stede. Hvordan branden kunne opstå, melder historien ikke noget om, men vi formoder, den ikke er opstået af sig selv. Da man har læst så meget om påsatte bilbrande, var det nærliggende at tro, det var en sådan, der lyste op mod nattehimlen. Men heldigvis var det ikke tilfældet.

Mest bemærkelsesværdigt var det, at ingen genboer eller naboer tilsyneladende opdagede noget. Der var mørkt i alle huse.

Endnu her i formiddag ryger det en anelse fra containeren, men mere bliver det ikke til.

Se her et videoklip fra nattens hændelse – brand IMG_8265