Lokalhistorisk billedaften om bydelens butiksliv gennem tiderne

Tirsdag den 13. marts kl. 19-21 kan man høre lokalhistoriens vingeslag til en lokalhistorisk billedaften i Pilegården om bydelens butiksliv gennem tiderne.

Brønshøj-Husums kendte indkøbsgade har været et farverigt mylder af butikker gennem 100 år.

I 1975 var der ti slagtere, fem fiskehandlere og en bank på hvert gadehjørne. I dag er meget forandret med mange pizzeriaer, caféer og restauranter. Man kan både se billeder fra gamle dage og nye, når Helge Baun Sørensen og Lokalhistorisk forening for Brønshøj, Husum og Utterslev graver dybt i arkivet og viser guldkornene frem.

Der er fri entré.