Mursejleren Lufthavets betvinger - Ugens Fugl i netavisen

        tekst og foto: Christian Christensen

Mursejleren er en højt specialiseret fugl, der tilbringer en meget stor del af sit liv flyvende. Faktisk sover den, mens den er i luften, og under trækket kan den holde sig på vingerne i ugevis 24 timer i døgnet ! I Danmark ses mursejlerne udelukkende om sommeren. Den ankommer i midten af maj som en af de sidste arter sammen med gøgen. Begge arter kommer helt fra det centrale og sydlige Afrika. Mursejleren kan ses over hele landet, men er mest almindelig i Østdanmark. Mange mennesker der bor i Husum og Brønshøj kan nok genkalde sig lyden skrigende flokke af mursejlere på aftenhimlen over Voldparken eller over selve mosen.

Den bygger sin rede oppe under tagskægget på høje bygninger som f.eks. i Voldparken. Reden bygges af en blanding af spyt, fjer og plantedele, som den opsamler i luften. Selv parringen foregår også i luften. Min gode fotoven Micheal Bendt er lykkes med et meget sjældent billede af selve parringsakten i luften. Jeg er glad for at kunne bringe dette billede her i netavisen.

Mursejleren får 2-3 unger, som fodres med de insekter, de gamle fugle fanger i luften. I perioder med koldt sommervejr og dermed få insekter forlader de voksne ungerne i reden og trækker flere hundrede kilometer mod syd for at søge føde. I mellemtiden går ungerne i en slags dvale, der kan vare op til 12 dage. Problemet for de voksne mursejlere er, at de har brug mad hele tiden. Faktisk dør de af sult på mindre end en uge uden mad, så eneste mulighed for både unger og voksne er, at ungerne går i dvale, mens de voksne så kommer tilbage, når det gode vejr igen indfinder sig. Når ungerne forlader reden, flyver de højt på himlen sammen med de gamle fugle i store larmende flokke.

De gør sig klar til en næsten 14.000 km lang flyvetur til overvintrings-pladserne i Sydafrika. Det er en ufattelig rejse for en fugl, der kun vejer 50 gram, men den formår at gøre turen 2 gange om året. Under vejs krydses både Alperne, Middelhavet og Sahara. Jeg har selv oplevet dette træk på midterdistancen ved det Røde hav.

Det giver en helt særlig følelse at opleve dette skue, der indbefatter den halve klode. Vi må som mennesker erkende, at naturen på en række områder overgår vores egen formåen. Det forpligter os også til at passe på den natur vi har, så også kommende generationer kan få glæde af disse fantastiske scenarier.