Pelle Jarmer er død - læs nekrologen i netavisen

Pelle Jarmer ses her sammen med netavisens redaktør ved en reception i 2013 da Brønshøj-Husums nye medie 2700-netavisen blev lanceret.

Pelle Jarmer er død. Dette triste budskab indløb i går. Han var om nogen en ægte brønshøjer, og bydelen betød en masse for ham. Netavisen bringer her en nekrolog skrevet af Flemming Riedel.

Nekrolog: Palle Jarmer var en legende

     Af Flemming Riedel

Pelle Jarmer blev 81 år. Han var om nogen et slidsomt menneske, som troede og holdt fast i de gamle

socialdemokratiske dyder: Kræv din ret – og gør din pligt.

Han var et menneske af sjælden karat. Kantet, finurlig, stædig men altid loyal mod de mål om et bedre

liv for specielt de svageste grupper, som han håndterede i sine mange år som socialborgmester.

Han kom fra Brønshøj-Husum – der havde han sine rødder, og det var også her, han sov ind.

Når man kaster blikket tilbage for at vurdere, hvilke borgmestre, som har efterladt sig et eftermæle, så

hører Pelle Jarmer til blandt de få, som i levende live – blev en legende.

Han var en dygtig administrator med et noget anstrengt forhold til journalister – mest fordi han bar rundt

på den opfattelse, at de sjældent interesserede sig for en sags rette sammenhænge, men bevidst gik

efter den kortsigtede fortælling, som altid efterlod ham i skurkerollen. Og vel kunne Pelle optræde som

en skurkeagtig look-a-like, men bag gemte sig et menneske med hjertevarme og oprigtig bekymring for,

hvordan dette samfund skulle udvikle sig til gavn for især de svageste grupper.

Han var medlem af Borgerrepræsentationen i noget nær en menneskealder – heraf den længst

siddende socialborgmester siden Den Anden Verdenskrig.

Københavns kommune var i mange år underlagt massive sparekrav, og han fik bl.a. til opgave at sørge

for, at besparelserne blev gennemført indenfor socialområdet – med mindst mulig gene for borgerne –

uanset alder.

Mange husker ham for at være den, som var politisk ansvarlig for lukningen af Byggeren.

Få husker, hvordan han på alle områder var både fremsynet og konstruktiv i sin tilgang til at løse de

politiske opgaver.

Pelle Jarmer havde ikke noget facimile-stempel liggende. Han underskrev selv alle breve, uanset det

var en jubilæumshilsen, fødselsdag, ansættelse eller afsked, for som han sagde: ”Det er respektløst

ikke at bruge de få sekunder, det tager at lave en personlig underskrift på et vigtigt brev til en borger,

medarbejder eller samarbejdspartner”.

Rygtet vil vide, at hans sekretærer havde et stempel liggende – men det kom aldrig ud af æsken fra

stempelfabrikken.

Inden for egne rækker fik han ofte det skudsmål, at han var beton-socialdemokrat, som ikke evnede

forandringen og fornyelsen. Men det må siges at være en total fejlbedømmelse af ham.

Han vidste præcis, hvad vej udviklingen skulle og ville gå – og han holdt stædigt fast i de mål, der var

opstillet.

Pelle var ikke nogen folketaler i klassisk forstand. Han talte langsomt og drevent – ikke fordi han ikke

vidste, hvad han skulle sige – men alene fordi, han mente, at det var klogt at tænke en ekstra gang,

inden svaret faldt ud af munden.

Til gengæld kunne hans latter komme så dybt nedefra, at det nærmest lød som et jordskælv.

Hans humoristiske sans manglede bestemt ikke noget – og trods pressens fremstilling af ham som lidt

af en kedelig bureaukrat, så var det ikke det indtryk, han efterlod, når han havde været på besøg på en

af de talrige institutioner, som hørte under hans ressort-område som socialborgmester.

Folk blev ofte forbavsede over, at pressens billede slet ikke passede, for de mødte et menneske med

engagement, varme, indsigt og humor.

Pelle Jarmer var en slider.

Han kom ikke sovende til jobbet som frontpolitiker i 70’erne og 80’erne, hvor samfundet blev vendt på

hovedet. Han var skarp i sine analyser og konklusioner.

På privatfronten kom han igennem adskillige parforhold – hans to døtre Gry og Stina havde en ganske

særlig plads i hans hjerte.

Han var stolt over disse to tøser, som på hver sin måde udfordrede hans opfattelse af de

socialdemokratiske grundværdier. Men han holdt fast – både i principperne og i sin hjertevarme for

tøserne… De bliver jo nok klogere en dag, sagde han ofte med et lunt smil, når de diskuterede.

Pelle Jarmer var en positiv ener – hans store hoved og de store tunge nærmest firkantede 70’er briller

gav indtryk af en socialdemokratisk ”søvngænger” – men han var alt muligt andet, præget af

engagement og aktivitet – og vid.

Nu er han ikke mere. Han er sovet ind. 81 år gammel. Men når historien skal nedfældes, så kommer et

meget mere nuanceret billede frem – et billede, som datidens journalister aldrig nåede at få øje på i

deres iver efter at udnævne skurken over alle skurke i de 13 år, han sad i borgmesterstolen på

Københavns Rådhus.

Flemming Riedel