Så er der igen friske blomster på Husum Torv

Mellem klokken 6 og 6.30 onsdag morgen var der blomsterskift på Husum Torv. Den meget kraftige sol og varme havde ganske enkelt udtørret blomsterne i de to kummer, som står placeret midt på torvet. Det så meget trist og sølle ud. Men det er der rådet bod på nu, og fra i morges kan man atter glædes over friske og smukke blomster på torvet. En lastbil kom og foretog udskiftningen, som tog en lille halv times tid. Man må jo sige, det er blevet let at klare med kran og elektronik. Bare en enkelt mand stod for det hele. Netavisen snuppede nogle billeder af seancen.