Sanne Søndergaard finpudser show i Pilegården

Morsom, begavet og bramfri. Sådan beskriver anmelderne typisk komikeren Sanne Søndergaard, som er en af Danmarks skarpeste samfundsrevsere. Snart tester hun sit kommende show ”Kontroltaber” i Brønshøj.

                                                   

 

Sanne Søndergaard har masser af anmelderroste shows i bagagen og lige nu er hun ved at lægge sidste hånd på showet ”Kontroltaber”, som har premiere til januar på Bremen og derefter rejser landet rundt. Inden hun står på den helt store scene er der dog et par detaljer, der skal finpudses og jokes, der skal testes, og det gør hun på et publikum i Brønshøj. Når den faste vært Valdemar Pustelnik byder hende velkommen på scenen i Kulturhuset Pilegården d. 5. november kl. 20, så venter der med andre ord ikke bare publikum smagsprøver på det kommende show. Man får også et ret unikt kig ind i en stand-up-komikers arbejdsrum, hvor nyt stof bliver til og alle har noget på spil. ”Kontroltaber” bliver et politisk og grænsesøgende show om kvinders rettigheder. Sanne er nemlig en frontkæmper, når det kommer til feminisme i Danmark, har om nogen vist, at det godt kan være sjovt at kæmpe for kvinders rettigheder.

Billetter koster 70-120 kr. og fås på pilegaarden.kk.dk