B.93 bankede Brønshøj ud af pokalen med fuld musik
Ja ovenstående skilt viser pokalkampens resultat tirsdag aften på Tingbjerg Ground. Hele 0-5 mod 1. divisionsholdet fra B.93 efter 0-3 ved pausen. Der er ikke så vildt meget at glæde sig over. Jo det skulle da lige være tilskuertallet på over 1000 – som gav både stemning og minder fra bedre tider.
Dermed sluttede det korte eventyr for BB i denne pokalsæson. Men pyt – det vigtigste nu er at avancere til 3. division. Det ser absolut lovende ud. Næste opgave er på hjemmebane mod AB Tårnby på lørdag kl. 14.00. Den kamp skal give tre sikre point – og det er vi sikre på, den gør !