Beboere i Tingbjerg kan blive vaccineret mod Coronavirus i denne uge uden tidsbestilling
I denne uge kan beboerne i Tingbjerg i København få vaccinen mod Coronavirus uden tidsbestilling. Og direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, vil sammen med andet sundhedspersonale selv vaccinere, oplyser han i et tweet.
Beboerne kan få første stik mandag, tirsdag samt torsdag og fredag !
Vaccination i Tingbjerg er for dig, der:
- Bor i Tingbjerg
- Endnu ikke har fået 1. vaccine
- Er inviteret til vaccination – lige nu er det alle mellem 16 og 24 år samt alle fra 40 år og op. Der inviteres løbende nye aldersgrupper – er du i tvivl, så kom og snak med os.
Åbningstider
Vaccinecentret er uden tidsbestilling, så du skal bare komme en af følgende dage:
- Mandag den 14. juni fra kl. 12-19
- Tirsdag den 15. juni fra kl. 12-19
- Torsdag den 17. juni fra kl. 12-19
- Fredag den 18. juni fra kl. 12-19.
Du skal vaccineres to gange for at opnå fuld effekt af vaccinationen. Senere på sommeren åbner vi igen vaccinecentret, så du også kan få stik nummer to i Tingbjerg. Det bliver i uge 29.
Hvor er det?
Tingbjerg Pensionist Center, Ruten 20, 2700 Brønshøj.
Hvem giver vaccinen?
Det er læger fra Tingbjerg og andet sundhedspersonale, der vaccinerer.
Du skal være rask
Du kan kun blive vaccineret, hvis du er rask og ikke aktuelt har en anden infektion med feber. Har du været syg med COVID-19, skal der gå en måned, før du bliver vaccineret. Hvis du er gravid eller ammer, kan du heller ikke blive vaccineret. Det skyldes, at vaccinen ikke er testet på gravide og ammende.
Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination
Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod COVID-19, fordi vaccinen giver en høj beskyttelse mod at blive smittet og syg af COVID-19. Anbefalingen gælder også, selvom du har haft COVID-19. Det er gratis og frivilligt at blive vaccineret.
Har du spørgsmål?
Hvis du er i tvivl, om du vil vaccineres, så kom og tal med os i vaccinecenteret, og få svar på dine spørgsmål. Ved generelle spørgsmål kan du også ringe til den nationale coronahotline på 70 20 02 33.
Mere information
I Københavns Kommune ønsker vi, at alle kan takke ja eller nej til at blive vaccineret på et oplyst grundlag. Derfor har vi lavet en kort film, hvor læger, som taler arabisk, urdu, dansk og somali, fortæller, hvorfor fem af de mest udbredte myter ikke er sande. Se videoerne herunder
- Film om vaccinemyter på dansk
- Film om vaccinemyter på arabisk
- Film om vaccinemyter på somali
- Film om vaccinemyter på urdu
Du kan også læse mere om vaccination mod COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
netavisen 14. juni 21 kl. 10.05