Borgermøde om mere kunst i Husum

Arbejdsgruppen Kunst i det Offentlige Rum (KOR) inviterer til en aften om kunst i Husum Nord og Syd. Temaet er hvordan der kommer mere kunst i området og sammen udvikle idéer og dele tanker om, hvordan kunst kan skabe liv, fællesskab og identitet i Husum.

Foto: Kunst i det offentlige rum er andet end skulpturer og gavlmalerier. Fx street-art som her i Brande i Midtjylland, der hvert år holder festival for street-art. Noget der vækker opmærksomhed og tiltrækker mange.

 

Mødet afholdes den. 8. december, kl. 19 – 21 i Gadelandet 19. Tilmelding senest den 4. december på e-mail til jorgen.s.jensen@gmail.com

På mødet vil der være oplæg fra Andreas Klarlund fra Områdefornyelsen, kunstkonsulent Stenka Hellfach, formand for AAB 38 Maria T. Borch, samt medlemmer fra KOR.
Der bydes på lidt let forplejning.
EF