Brønshøj forfatter har sendt en ny roman på gaden
Torsdag den 27. november udkom romanen ”Som dit hjem” skrevet af Ann Juul Kjestrup, der er bosiddende i Brønshøj. Ann Juul Kjestrup er teolog og har dedikeret en stor del af sit professionelle liv til arbejdet med kristne flygtninge i Danmark. Hun har i sit arbejde mødt mennesker, der har mistet alt, men som alligevel rummer en styrke og et håb, der kan overraske. Hendes roman er inspireret af de mange samtaler og historier, hun har fået lov at høre gennem årene, som også har gjort hende nysgerrig på, hvorfor nogen lykkes med at finde et nyt, godt fodfæste, mens andre ikke gør:
– Det kan være helt små ting, der kan få læsset til at vælte – eller modsat: indgyde håb. Og lige præcis dér kan vi gøre en forskel. Vi kan ikke gøre meget i det store billede, men de små ting kan vi påvirke, og det kan betyde alverden til forskel for et menneske, der skal starte et liv på ny, siger Ann Juul Kjestrup.
Tro, flugt og kærlighed flettes sammen i ny roman af Ann Juul Kjestrup. Hvordan finder man hjem – ikke kun som flygtning, men som menneske? Det spørgsmål danner rammen om romanen Som dit hjem, hvor forfatter og teolog Ann Juul Kjestrup skildrer mødet mellem tre mennesker med vidt forskellige livsveje: den danske præst Gabriel og de to eritreiske flygtninge, Yacob og Miriam.
Med afsæt i mange års arbejde blandt kristne flygtninge skriver Ann Juul Kjestrup om tro, tab og længslen efter at høre til både i verden og i sig selv. Ann Juul Kjestrup har gennem sit arbejde hos Tværkulturelt Center mødt mennesker, som har mistet alt, men som alligevel rummer en styrke og et håb, der kan overraske. Hendes roman er inspireret af de mange samtaler og historier, hun har fået lov at høre
gennem årene: – Jeg har hørt så mange historier om flugt, savn og tab, at de nær mest er vokset ind i mig. Som dit hjem er ikke en dokumentation, men et ekko af de temaer, jeg igen og igen har mødt: troens
betydning, tabet af hjem, tabet af både fortid og fremtid og den menneskelige kamp for at finde fodfæste i en ny verden, siger Ann Juul Kjestrup.
Ny roman på gaden fra Brønshøj forfatter
Som dit hjem
Af Ann Juul Kjestrup
Skriveforlaget
Pris 299,95
Selv om Som dit hjem er fiktion, bygger den på virkelige erfaringer, oplevet og fortalt af flygtninge,
der har krydset grænser både geografisk, åndeligt og menneskeligt.
Tre skæbner, én tro
De unge eritreere Yacob og Miriam er fætter og kusine, men deres flugt til Danmark er vidt forskel
lige. Yacob har levet et beskyttet liv med sin mor, som har skærmet ham for det militære diktatur,
og han bærer en lethed med sig, der præger hele hans væsen. Miriam bærer modsat på en lang og
ensom flugthistorie, hvor vold og overgreb har sat så dybe spor, at de aldrig slipper grebet i hende.
I Danmark møder de præsten Gabriel, som lever et godt og meningsfyldt liv som engageret præst i
sin menighed. Men mødet med de to flygtninge ændrer hans fokus og åbner for en ny dimension i
hans liv. Han drages mod Miriams sårbarhed og bliver vidne til, hvordan Yacobs kunstneriske talent
får lov at udfolde sig, mens Miriam glider længere og længere ned i sit traume.
Som dit hjem er en roman om tro, tab og længsel efter at høre til. Den stiller skarpt på, hvad det vil
sige at være menneske i mødet med lidelse og medmenneskelighed, og hvordan man må acceptere
at skulle give slip på dem, man kommer tæt på, for at lade dem finde deres egen vej.
Med sit blik for relationer og troens betydning i et moderne Danmark tegner Ann Juul Kjestrup et
stærkt portræt af tre mennesker, der alle søger et sted at kalde hjem.
