Brønshøj holder fast i toppen - 3-1 ude over Herlev
Alene i første halvleg blev der brændt et straffespark – og en af Herlevs spillere fik det røde kort. Men efter de første 45 minutter førte BB med 3-0, og alle regnede derefter med, at den kunne køres hjem efter pausen med endnu nogle scoringer. Det skete imidlertid ikke. BB fik udvist Tarik Mourhrib for brok, hvilket gav to gange gult og altså rødt. Og så kom der faktisk ikke meget mere ud af dette opgør, som blev afviklet i et rigtigt efterårsvejr. Men vigtigst af alt – BB fik sejren og de tre point, og det betyder, at de sortgule fortsat hænger på i toppen !!
Næste opgave er lørdag i næste uge, når Allerød kommer på besøg i Tingbjerg. Den kamp spilles kl. 14.00.