Brønshøjs Super-Ulrikke hænger på endnu !

Onsdag aften tager TV2 hul på 7. dag i serien “Korpset”, som har vor lokale superpige Ulrikke Evensen fra Knabstrupvej som deltager. Man startede med 14, men er nu nede på bare 5 deltagere.

For de af læserne som har fulgt med serien, så har der været tale om nærmest halsbrækkende forhindringer, som virkelig har krævet noget ud over det almindelige. Og de er da også faldet fra en efter en. Som lokalpatriot holder man naturligvis med Brønshøjs deltager, og hun har gjort det helt fantastisk. I højde og drøjde er og har hun været korpsets mindste, og alligevel har kæmpet sig videre. Men det fortæller jo også lidt om den topkondition, hun er i gennem talrige OCR-konkurrencer rundt om i verden.

Følg selv med onsdag aften, når TV2 blænder op for dag 7.