Bystævneparken ser mere og mere sørgelig ud

For et par måneder siden besøgte netavisen Bystævneparken, og der var det tydeligt, at nedrivningen af de efterhånden 55 år gamle bygninger skred voldsomt frem. Forleden kiggede vi ind igen, og der kunne vi konstatere, at mange af husene var helt fjernet og en del af grundene nærmest lignede et bombekrater. Men det er langt fra slut endnu. Store maskiner er i fuld gang til hverdag, og det ser ud til, at planerne omkring den lille bydel holder stik.

Det ser godt nok voldsomt ud, og man er på nuværende kun nået mindre en del af nedrivningerne

Bydelsparken, der i 1975 fik Københavns Kulturfonds diplom for godt og smukt byggeri, er som tidligere nævnt i færd med at blive revet ned for at give plads til nyt kvarter.

Da Bystævneparken i 1970-1973 blev opført, var alt planlagt i mindste detalje. Bydelen skulle huse omkring 800 borgere, primært pensionister og plejepatienter. For at skabe et godt sted at bo og arbejde var man meget bevidst om at fremme fordelene og undgå ulemperne ved stordrift. Selv om man overordnet havde fælles ledelse og administration, så sørgede man for at anlægge plejecentrene i overskuelige klynger, som refererede til hver sin bestyrerinde. Man navngav klyngerne efter træsorter og plantede de pågældende træer, så man nemt kunne se, hvor i området man var. Udearealerne blev anlagt med stier og opholdspladser uden biltrafik, for at det skulle være trygt for sårbare personer at færdes i området. Man anlagde et moderne cafeteria med selvbetjening, et supermarked, et bibliotek med bogvogn, en bank, en frisør og et festlokale.

Man planlagde også bydelen til gavn for de mange ansatte og pårørende. Der blev anlagt 400 parkeringspladser, en række boliger til funktionærer og en børnehave med udvidet åbningstid.

Bystævneparken blev navngivet i 1970, og er opkaldt efter Bystævnet, som fik navn i 1926. Navnet henviser billedligt til en lokalitet/mødested, som fandtes i alle landsbyer i det gamle landbosamfund.

Overordnet set er bebyggelsen et tydeligt kulturmiljø, der viser, hvordan velfærdsstaten i 1970’erne søgte at skabe gode boliger med lys, luft og plads – men også med alle dagligdags faciliteter og sociale mødesteder inden for rækkevidde. Målet for Bystævneparken var at skabe en integrerende bydel og lette presset på kommunens hospitaler.

Netavisen vil naturligvis løbende kigge indenfor og følge slagets gang. Faktisk er det jo meningen, at de gule mursten skal genanvendes til Tingbjerg Skole, og sådan forsøger man at genbruge, hvad genbruges kan. Også de ældre hvidevarer tager man hånd om. Der ligger mange gode reservedele og venter.