Cykelsportens historier fortalt af de største danske landevejsstjerner

                     

I starten af juli vil hele nationen stå på den anden ende, når en af verdens allerstørste sportsbegivenheder, Tour de France, begynder i København !

I den anledning har Husum Bibliotek og Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus inviteret journalist Tonny Vorm og tidligere cykelrytter Per Bausager til at fortælle nogle af cykelløbets bedste historier med afsæt i Tonny Vorms kommende bog ’Tre uger i juli’.

     Journalist Tonny Vorm kommer med Per Bausager

I bogen fortæller en række af Danmarks bedste cykelryttere gennem tiden om deres egne oplevelser i Touren, og om bogen skriver det udgivende forlag – Politikens Forlag: ”Der deles undervejs rundhåndet ud af indsigtsfulde anekdoter og farverige røverhistorier om sejre, skuffelser og slagsmål …”

Arrangementet er torsdag den 2. juni kl. 19-20.30. Det er gratis, og det foregår i salen hos Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus.

Læs mere her: bibliotek.kk.dk/bibliotek/tingbjerg/arrangementer