Damerne hos Fix går efter at forblive i top 3

                           Netavisen har også kigget lidt på damerne hos Boldklubben Fix.

                         

Her indledte man 2023 med et nyt trænerteam bestående af Claus Arnedal, som har haft med kvindefodbold at gøre i over 30 år. Han assisteres af Nicolai Toft, som er holdets klubmand, og som kender godt til holdet i forvejen.

Sammen satte de – med holdet – en målsætning for foråret 2023, der bl.a. indebar, at man skulle have ny tilgang, og det må man sige skete..
Fix damerne gik fra 14 indmeldte til 31, men er dog siden blevet reduceret, så man her til sæsonstart udgør 25 DS spillere, hvilket har betydet, at man har kunne danne et 11 mands og 7 mands hold, så alle spillere får sikret spilletid og samtidig højner konkurrencen. 😉🤞
Fix endte som 3’er i forrige sæson, og målsætningen er at forblive top 3. Fokus er primært at få spillet truppen rigtig godt sammen, så den står godt til en evt. oprykning til Øst, hvis det skulle blive aktuelt.
Fix starter i Københavnsserien lørdag den 1. september kl. 18.00 ude mod Fremad Valby.