Danmission er vendt tilbage til Husum i nye flotte omgivelser
Allerede før den officielle åbning af “den nye” Danmission på Frederikssundsvej 350 onsdag formiddag, stod kunderne i kø – forventningsfulde og spændte på, hvordan butikken var kommet til at se ud. Og præcis kl. 12.00 kunne Danmissions generalsekretær Kristian Sloth Petersen så klippe snoren over efter en lille tale.
Få minutter efter var der tætpakket i de nye, flotte lokaler.
Onsdag den 5. april 2022 vil til enhver tid stå som dagen, hvor Danmission Husum atter kunne slå dørene op for de mange lokale kunder og i helt nye omgivelser. Siden lukningen af det gamle domicil på Frederikssundsvej 324 har det fantastisk engagerede personale knoklet løs for hurtigst muligt af være klar igen.
Og det bemærkede generalsekretæren i en mere intim tale til de frivilligt ansatte før åbningen. Der var stor og fortjent ros, og man fornemmede virkelig at her er tale om én stor Danmission familie.
Netavisen havde mulighed for at snuppe lidt billeder af de forskellige afdelinger før det store rykind, om udvalget af spændende varer er bestemt ikke blevet mindre.
Det kan godt betale sig at aflægge Danmission Husum et besøg før weekenden, da der både er lotteri og gavekort på tapetet. Og så skal man ikke glemme, at der ugen ud gives 25 procent rabat på alle varer.
Danmissions åbningstider er mandag-fredag kl. 12-17 og lørdag kl. 10-14.
Netavisen byder Danmission Genbrug velkommen tilbage i bydelen og et stort tillykke med den nye flotte butik !
Tirsdag den 5. april 22 kl. 17.15