Dengang Brønshøj var en sjællandsk landsby (22): Punkthusene (Højhusene på Bellahøj)

Vor lokale forfatter Paul Moes skrev i 1949 bogen “Det gamle Brønshøj – og det nye”, og som fortæller historien om bydelen, som den var engang, og som den endte med at blive. Det er meget interessant stof, som vi på netavisen agter at bringe videre. Vi ved jo, at læserne er glade for historier om det gamle Brønshøj, hvilket helt klart kan ses på besøgstallene. Paul Moes boede i en lejlighed på Brønshøj Torv i den ejendom, hvor Lån & Spar ligger i dag. Man skal være opmærksom på, at bogen som nævnt er skrevet i 1949 – altså for 76 år siden, og at tiden efter ikke er med.

I dag: Punkthusene (Højhusene på Bellahøj)

Allerede i 1944 afgjordes en arkitektkonkurrence om bebyggelsen af Københavns kommunes grunde på arealerne bag Bellahøjvej og dyrskuepladsen mellem vandforsyningens højdereservoir og Frederikssundsvej. Det var et forslag fra arkitekterne Mogens Irming og Tage Nielsen, der vandt førstepræmien. Dette forslag er senere vedtaget, og det bliver det, der kommer til at danne grundlaget for den kommende bebyggelse. Målt selv med det nyere byggeri i København efter krigen, bliver punkthusene ved Bellahøjvej af en meget særpræget karakter, ligesom det bliver et storstilet byggeri, der vil omfatte henved 4000 lejligheder.

Det er hensigten, at arealerne skal bebygges med ejendomme på 7 til 10 etager. Hver blok skal bestå af to dele, der forskydes en halv etage i forhold til hinanden. På den måde opnås der en perspektivistisk levende virkning samtidig med, at de enkelte blokke på en naturlig måde indpasses i terrænet. Der er taget betydelige hensyn til den landskabelige forbindelse med Hyrdevangen, idet en projekteret lav bebyggelse mod Frederikssundsvej med kirke, vuggestuer , børnehave og fritidshjem skal formidle overgangen mellem parkarealerne. Det er hensigten, at Bellahøjparken og selve “Bellahøj” ikke skal røres, ligesom parkens træer og beplantning skal skånes.

Punkthusene som projektet almindeligvis kaldes, vil få den smukkeste beliggenhed, det er muligt at finde til boligbyggeri indenfor Københavns Kommune. Med de hensyn, der er tagetog med den byggeform, der skal anvendes, vil der fra lejlighederne i disse små skyskrabere blive den skønneste udsigt over København.

Desuden har man talt om, at skråningen mod Degnemosen skal bebygges med rækkehuse, nærmest mod søen i en etage og højere oppe på skråningen i to etager. På denne måde bliver Degnemosen til begge sider omgivet af lav bebyggelse, og skråningen kan bevares til haver.