Dengang Brønshøj var en sjællandsk landsby (23): Nyt kirkesogn

Vor lokale forfatter Paul Moes skrev i 1949 bogen “Det gamle Brønshøj – og det nye”, og som fortæller historien om bydelen, som den var engang, og som den endte med at blive. Det er meget interessant stof, som vi på netavisen agter at bringe videre. Vi ved jo, at læserne er glade for historier om det gamle Brønshøj, hvilket helt klart kan ses på besøgstallene. Paul Moes boede i en lejlighed på Brønshøj Torv i den ejendom, hvor Lån & Spar ligger i dag. Man skal være opmærksom på, at bogen som nævnt er skrevet i 1949 – altså for 76 år siden, og at tiden efter ikke er opdateret.

Når det store byggeri på Bellahøj forhåbentlig i løbet af få år er afsluttet, vil Brønshøjs kirkesogn have cirka 25.000 indbyggere. Dette antal er så stort, at det da vil være umuligt for præsterne at yde virkelig effektiv kirkelig betjening. I foråret 1948 rettede menighedsrådet derfor en anmodning til Det københavnske Kirkefond om hjælp til løsning af en kirkesag i det nye distrikt. Kirkefondet har i løbet af de sidste 60 år bygget over 40 kirker i København uden offentligt tilskud, og selvom kirkefondet i forvejen havde bundet sig til 13 andre kirkeopgaver i byen, gav det tilsagn om også at gå ind for denne. Menighedsrådet rettede også henvendelse til pastor Aage Bjerno om at søge det ledige embede ved kirken, for at han til sin tid kunne tage et kirkeligt pionerarbejde op i det nye distrikt. Det er hensigten, at kirken skal ligge overfor Hyrdevangens udmunding i Frederikssundsvej, på det område op mod Bellahøjskolen., hvor der i forbindelse med punkthusbyggeriet er projekteret børnehaver, fritidshjem og muligvis også en ungdomsgård. Kirkefondet har sikret sig en grund ud mod Frederikssundsvej. Den er dog trukket noget tilbage, således at der foran kan blive en lille rundkørsel med græs og beplantning..

Man regner med, hvis forbundet mod anvendelse  af byggematerialer til kirker og lignende opretholdes, når kirkebyggeriet bliver aktuelt da at begynde med en midlertidig kirkebarak således, at der når de nye ejendomme skal tage imod deres deres beboere straks kan tages et kirkeligt arbejde op med gudstjenester, kirkelige handlinger, børne- og ungdomsarbejde med mere.

Midlerne til den foreløbige kirke er tænkt indsamlet i det gamle sogn som dettes gave til det nye distrikt, mens Bellahøj  sogn selv må skaffe en væsentlig del af pengene til den endelige kirke. Kirkefondet giver grunden og vil i øvrigt såvel moralsk som økonomisk stå som garant for kirkebyggeriet.

Endnu er der ikke udarbejdet tegninger til kirkekomplekset, men det er hensigten. at det skal bygges i moderne stil således, at det naturligt kan falde ind i omgivelserne.

Selvom en kirkes udseende ikke er afgørende for det antal kirkegængere, den kan regne med, vil det være af betydning, at denikke kommer til at drukne i det storbyggeri, den her bliver nabo til. Kan den ikke komme til at glimre ved sin storhed, bør den kunne tiltrække sig opmærksomhed ved et beskedent, men smukt udseende. Den kommer i fint selskab, for blandt de kirker, der kommer til at ligge den nærmest, er Brønshøj kirke, der er Københavns ældste og Grundtvigskirken, der er byens største samt den lille kirke i Utterslev, der er indrettet i en ejendom, som engang var bondegård, og derfor har sin egen historie.