Det kendte bagerhjørne genopstår som MESTERBAGERIET
Et af de mest legendariske bagerier i Nordvest siden 1936 genåbner nu under navnet MESTERBAGERIET. Det er det gamle Ørnebageriet på Frederikssundsvej 51, hjørnet af Mågevej, som efter nogle turbulente seneste år nu genopstår med helt nye folk ved roret.
Og de mener det helt alvorligt. Engang var Ørnebageriet jo kendt i vide kredse for at levere byens bedste brød, bagværk og kager. Ja man var nærmest en institution i området. Men efter at bageriet skiftede ejer, ændrede forholdene sig markant, og kvaliteten af bagværket faldt drastisk.
Det er fortid i dag, og nu slår MESTERBAGERIET altså dørene op for en helt ny og lovende epoke. Missionen er klar – der skal igen være en velsignet duft af friskbagt brød, og der skal atter lækre kager på hylderne. Kort sagt skal Nordvest kvarteret fremover opleve denne fornemmelse endnu engang. Det kendte bagerhjørne skal igen være centrum for kvalitet og stort udvalg i brød og kager.
MESTERBAGERIET vil ikke være som andre bagerier. Her vil man ikke være tilfredse med at lave almindeligt bagværk, det skal være noget ekstraordinært !
Og naturligvis har man et slogan, som fortæller det hele:
Din Mesterbager – har bagværk der smager !