Dixie For You - jazzaften i Pilegården på lørdag

Dixie For You har eksisteret i 15 år og spillet på de fleste danske og svenske jazzfestivaler, klubber og koncertscener. Bandet har en underholdende stil med melodispil, som varierer mellem sax, klarinet og trombone og et væld af numre på repertoiret. Kombinationen af yngre og ældre jazzmusikere giver en intensitet og spilleglæde, som virkelig kommer til udtryk i de velkendte traditionelle numre, som bliver præsenteret på nye og spændende måder.

Besætningen er:

Hans Ingelstam
Jeppe Zacho
Lars M. Nielsen
Claes Rydbeck
Henrik H. Hansen

Jazzaftenen er arrangeret af Brønshøj Copenhagen Jazz Club med støtte fra Københavns Musikudvalg.

Entré kr. 60,00 for medlemmer og kr. 100,00 for ikke-medlemmer. Billetter købes i døren.