Dramatisk og tæt kamp da Stadion erobrede 1. pladsen

Søndagens ultimative topopgør i håndboldens 2. division i ECV-hallen mellem nr. 1 Rødovre og nr. 2 Stadion blev en både underholdende, spændende og meget tæt kamp. Det var helt lige til få sekunder før tid, da et straffekast til hjemmeholdet afgjorde lokal braget. Resultatet blev 26-25 efter 13-13 ved pausen. 

foto: Thomas Løser

 

Der var glædeligvis pænt besøg til topbraget, og de to mandskaber gav hinanden en kanondyst, hvor største afstand var tre mål ved stillingen 23-20 til Stadion. Så blev holdet ramt af en udvisning, og så kom Rødovre op på 23-23. Da der var omkring halvandet minut tilbage stod det 25-25, og Stadion fik tilkendt et straffekast. Det blev imidlertid brændt, men Stadion fik igen erobret bolden og hentede et nyt straffekast. Det blev der scoret på, og så stod slutresultatet på tavlen – 26-25 til Stadion, som med sejren erobrede 1. pladsen i rækken.

Næste opgave bliver på lørdag eftermiddag mod Furesø Håndboldklub i Værløsehallen. Den kamp fløjtes op kl. 15.00.

Stillingen i 2. division:

HOLDNAVN K V U T +/- P
1 IF Stadion 6 5 0 1 174 – 156 10
2 Køge Håndbold 6 4 1 1 185 – 141 9
3 TMS Ringsted A/S 2 6 4 0 2 181 – 161 8
4 Rødovre HK 6 4 0 2 162 – 144 8
5 Team Sydhavsøerne 2 6 3 1 2 165 – 161 7
6 Nordsjælland Håndbold 2 5 3 0 2 146 – 121 6
7 HØJ 2 5 3 0 2 154 – 134 6
8 TIK – Taastrup 4 3 0 1 128 – 108 6
9 Næstved/Herlufsholm 6 2 0 4 162 – 173 4
10 Furesø Håndboldklub 4 1 0 3 90 – 107 2
11 Dianalund/Tersløse 6 0 0 6 134 – 191 0
12 Ajax København 2 6 0 0 6 128 – 212 0

 

netavisen søndag den 6. november kl. 17.20