Eftermiddagshygge for jazzelskere 2023

 Man får eftermiddagskaffen serveret med lækker lydside i Kulturhuset Pilegården på torsdag den 19. januar kl. 14- 16. Der er herefter gratis Jazz Lounge en gang om måneden frem mod sommeren.

 Mange lokale jazzentusiaster har fået øjnene op for de hyggelige og gratis Jazz Lounge-koncerter med håndplukkede jazzstandarder i Pilegården og nu er datoerne for det kommende halvår klar til at komme i kalenderen. Til alle eftermiddagskoncerterne står Café Pilen klar til at stille både sulten og tørsten, så man egentlig bare skal læne sig tilbage og nyde musikken.

Jazz Lounge-bandet består af en håndfuld dygtige faste jazzmusikere, som ofte løbende inviterer gæstesolister forbi. Repertoiret består af klassiske jazznumre fra den amerikanske sangbog i swingstilen, krydret med bossanova og sambarytmer.

Jazz Lounge 2023 – torsdage kl. 14-16:

  • 19. januar
  • 16. februar
  • 16. marts
  • 13. april
  • 11. maj