Fix er for ustabile - tabte 1-3 til Nørrebro United
Den ene gang vinder man, den næste gang taber man osv. osv.. Sådan har Fix startet sæsonen i Serie 2. Tirsdagskampen – den første på hjemmebane i denne sæson – endte med et nederlag på 1-3 til Nørrebro United efter 1-1 ved pausen. Gæsterne scorede kampens sidste to mål indenfor de sidste tyve minutter.
Hjemmeholdet bragte sig ellers i spidsen allerede efter fire minutter på et mål scoret af Morten Lauritzen, men ikke lang tid efter fik Nørrebro udlignet.
Efter pausen skete der ikke noget før hen mod afslutningen, hvor gæsterne scorede to gange til slutresultatet 1-3.
Tirsdag aften i næste uge spiller Fix atter på hjemmebane i Pilesvinget, hvor Amager FF kommer på besøg. Her fløjtes op kl. 18.30.