Fix slagtede Hellas i Pilesvinget med hele 7-1

Fix havde en dejlig eftermiddag i Pilesvinget, da de rødhvide lørdag nærmest slagtede Hellas med hele 7-1 efter 3-1 ved pausen.
Forestillingen begyndte for alvor efter en god halv times spil, da Fix scorede to hurtige mål – først ved Mikkel Gammeljord og dernæst ved Martin Falkenberg. Det lykkedes for Hellas at reducere til 2-1, men før pausen øgede David Egholm Rossander til 3-1.
I 2. halvleg scorede Magnus Victor til 4-1 og David Noe Hamburger og Silas Marco Petersen til 5-1 og 6-1, og cirka 10 minutter før til blev det til 7-1 ved Silas Marco Petersen. Mare blev det ikke til, men det var utvivlsomt den flotteste kamp Fix har spillet i denne sæson. Holdet ligger godt lunt i den bedste halvdel af rækken. Næste opgave bliver tirsdag den 1. juni på Jens Jessensvej, hvor CBS venter.
netavisen 22. maj 21 kl. 17.50